Nic. Christiansen Gruppen bliver ny Hyundai-importør i Sverige

Nic. Christiansen Gruppen overtager importen af Hyundai i Sverige.

Nic. Christiansen Gruppen, der har hovedsæde i Kolding, er i forvejen importør af en række bilmærker til både Danmark og resten af Norden og Baltikum. Med overtagelsen af den svenske Hyundai-import skal det koreanske bilmærke have ny luft under vingerne ”hinsidan”.


”Som dansk Hyundai-importør har vi et indgående kendskab til Hyundai-organisationen og til de mange spændende og innovative produkter, som brand’et netop i disse år lancerer,” siger Niels Bertelsen, adm. direktør i Nic. Christiansen Gruppen.  


Hyundai-brandet har gennemgået en markant udvikling de senest år, og er i dag det 6. stærkeste bilbrand i verden (ref. Interbrand). Det er resultatet af et bevidst arbejde med at udvikle bæredygtige biler til attraktive priser og samtidig tilføre mærket et mere europæisk tilsnit.


”Hyundai er fremme i forreste række, hvad angår bæredygtige biler. Senest illustreret ved introduktionen af den elektriske udgave af mini-SUV’en, KONA, og brintbilen NEXO. Vi ser frem til at arbejde med at sikre, at svenskerne for alvor tager disse bilmodeller til sig i de kommende år,” siger Niels Bertelsen og tilføjer:


”Vi har et særdeles godt kendskab til det svenske marked gennem vores import af Jaguar, Land Rover og SsangYong, og vi er overbeviste om, at vi på den baggrund kan skabe en lang række synergier, der vil få Hyundai-salget i Sverige til at stige og gøre Hyundai til en endnu stærkere spiller på det svenske marked”.


Repræsentanter fra Nic. Christiansen Gruppen skal indenfor de næste par uger mødes med de nuværende Hyundai-medarbejderne og -forhandlerne for at indvi dem i de konkrete planer for fremtiden på det svenske marked. Den forventede overtagelsesdato vil blive fastlagt inden for kort tid.


For yderligere informationer kontakt: Niels Bertelsen på 60 37 51 26 eller nvb@nc.dk

 

FAKTA

Historien om Nic. Christiansen Gruppen blev grundlagt i 1967 med importen af BMW. I dag er hovedaktiviteterne i koncernen importen af Hyundai, Honda, SsangYong, Land Rover og Jaguar, de tre bilkæder Bayern AutoGroup, Terminalen, British MotorGroup samt leasing- og finansieringsselskabet, NCG Finans.

Nic. Christiansen Gruppen opererer i Danmark, Norge, Sverige, Finland samt Baltikum og beskæftiger ca. 630 medarbejdere.

Adresse: Sjællandsvej 1 · 6000 Kolding · Danmark · Telefon: (+45)7015 1599 · E-Mail: mail@nc.dk · CVR-numre 
Historien om Nic. Christiansen Gruppen begyndte i 1967 med importen af BMW. 
I dag er hovedaktiviteterne i koncernen importen af Hyundai, Honda, SsangYong, Land Rover og Jaguar, de tre bilkæder Bayern AutoGroup, Terminalen, British MotorGroup samt leasing- og finansieringsselskabet, NCG Finans.
 
Nic. Christiansen Gruppen opererer i Danmark, Norge, Sverige, Finland samt Baltikum og beskæftiger ca. 630 medarbejdere.
Nic christiansen